OmTanke

 

15_HISTORIER_Fra_Det_Virk_Liv.jpg
 

Historier fra det virkelige liv

Den mindste tanke kan ændre liv

Historierne nedenfor illustrerer, hvordan forskellige mennesker har brugt OmTanke til at skabe en ny retning i deres liv.

Mange har fundet inspiration i ét enkelt tema, en pludselig indsigt - hvad de kan gøre med deres tanker i alvorlige situationer. 

Andre bruger det hele og fletter det sammen til deres eget, inde i deres tanker og ud i deres liv.

Historierne er anonymiseret.


Barn med mareridt

Værktøj: Historien om Tankernes Hus

Dreng med mareridt - så slemt, at han ikke turde sove i sit eget værelse. Hans mor læste Historien om Tankernes Hus for ham. Han brugte historien til at skabe sit eget Tanke-Hus i sin fantasi. Han placerede sine mareridt i et Mareridtrum og indrettede et helt nyt rum i sit TankeHus: SOV GODT rummet. I begge rum var der døre, som kunne lukkes og låses. På denne enkle måde kunne han kontrollere sine mareridt. Det var en kæmpe sejr for ham - at han selv havde løst problemet. Derefter sov han igen trygt inde på sit eget værelse.

 

Voldsomme smerter

Værktøj: Hjernens Apotek

Kvinde med svære smerter efter strålebehandling af kræft. Hun var blevet behandlet med morfin og anden stærk medicin i flere måneder. Desværre kun med moderat effekt, men med kraftige bivirkninger. Hun begyndte at bruge Hjernens Apotek Audioen fra OmTanke hver aften inden hun skulle sove, og oplevede inden for 2-3 uger en dramatisk forbedring, så hun gradvist kunne reducere sin medicin til en meget lavere dosis og genoptage sine daglige aktiviteter.

 

Voldelig adfærd

Værktøj: Basis-viden om tanker og hjernen

Voldelig teenager. Han havde PTSD forårsaget af krigstraumer, da han var barn. Som en konsekvens heraf kunne han blive meget voldelig, hvis han blev drillet. 

Han fik en halv times OmTanke Basisviden om, hvordan tankerne fungerer i en hjerne, der er blevet over-følsom på grund af traumer. Denne korte session ændrede øjeblikkeligt hans adfærd, så han ikke længere røg ind i ukontrollerbar vrede. Der var ikke behov for opfølgning. 

3 år senere bad han selv om en ny samtale. Han var i en vanskelig livssituation og følte, at han havde brug for en opfriskning af sin viden. Det blev arrangeret - med succes.

 

Følsomt barn

Værktøj: Basis-viden om tanker

I en børnehave brugte en pædagog OmTanke til at fortælle børnene om tanker. Børnene lavede paptankebobler med forskellige tanker (se temaet Værktøj til læring og trivsel). En 5 år gammel følsom dreng lagde sine tankebobler i sin skuffe i garderoben. I tiden efter, når han blev ked af det eller vred, så løb han ud i garderoben og tog tankeboblerne i hænderne - kiggede på dem og legede med dem, indtil han faldt til ro. Han flyttede sine tanker ud i en håndterbar form. Det hjalp ham til at klare vanskelige situationer.

 

Selvmords forsøg

Værktøj: Basis-viden og OmTanke historier

Ung teenager med selvmordsforsøg - barndomstraume på grund af omsorgssvigt. Dagen efter selvmordsforsøget fik hun ved stuegang på sygehuset tilbudt livsvigtig viden om livsfarlige tanker - så hun kunne beskytte sig selv i sit meget belastede liv. Der blev arrangeret en OmTanke session med hende, hendes forældre og en veninde, der havde forsøgt selvmord 6 måneder tidligere - og venindens forældre. Til stede var også en lokal socialpædagog. De fik viden og historier om, hvordan man kan bruge tanker som værktøj til at forebygge og håndtere mørke tanker. I månederne efter brugte socialpædagogen denne viden i sin kontakt med pigen. Hun fortalte, at pigen efter et stykke tid begyndte at læse små OmTanke historier for venner, der var i problemer - for at hjælpe dem med at klare deres situation og de mørke tanker.

 

Mobning

Værktøj: Basis-viden

Ung kvinde som var udsat for alvorlig mobning på sin arbejdsplads. Hun var en helt normal og robust person, som var blevet meget chokeret af oplevelserne på arbejdspladsen. Som følge heraf blev hun sygemeldt - men var stadig hårdt ramt - også derhjemme - så meget, at hun havde svært ved at tage sig af sine børn. 

Hun blev anbefalet at gå på opdagelse i OmTanke. To uger senere fortalte hun, at hun havde løst problemet, fordi hun nu forstod, hvad hun skulle gøre inde i sine tanker, når hun blev overvældet af frygt på grund af mobningen - nemlig at bruge Tanke-Medicin (fra Audioen Tanker i Basis temaet). Baseret på denne viden havde hun udviklet en personlig strategi til at klare situationen. Senere havde hun et møde med lederen for at diskutere løsninger på mobbe-situationen på arbejdspladsen.

 

Teenagers tanker

Værktøj: Foredrag for 50 9. klasses elever

Efter 1,5 times OmTanke foredrag snakkede nogle teenagere med os omkring deres tanker om OmTanke - i 2 timer.
Her er nogle af deres tanker:

  • Historien om Tankernes Hus kan jeg rigtigt godt lide... Det er svært at sige hvorfor... Jeg vil bare gerne sige til dig, at den er jeg rigtig glad for…
    Det er ikke alt, man kan finde ord til, nogle ting skal man bare mærke med hjertet - og mærke hvad det gør ved én :-)

  • Min mor synes, at jeg lytter for meget til musik. Det syntes jeg faktisk også selv, men jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal give mig til... Måske vi kan lytte til OmTanke historierne istedet for - sammen.

  • Jeg vidste ikke det der med, at smerter sidder det samme sted (i hjernen), som når jeg føler mig alene og ked af det... Vidste du det? (...spørgsmål til veninde, som står ved siden af).

  • Vi vil bare gerne fortælle, at det har rørt os at lytte til jer i dag. Normalt er det ikke særlig spændende at være til sådan noget, men det her var anderledes, for jeg kunne pludselig forstå mig selv på en ny måde.

  • Jeg kunne genkende mig selv i det, I fortalte om, hvad der sker indeni, når man fx. bliver mobbet. Jeg havde ikke tænkt på det på den måde før.

  • Det er vigtigt for mig at hjælpe mine venner, men det kan være svært at vide hvordan. Nu har jeg fået gode ideer til, hvordan jeg kan hjælpe mine veninder og andre, som jeg oplever, at der har det svært.

  • Jeg kan godt føle mig meget bange, når det er mørkt udenfor. Jeg bliver bange for, at der er mennesker, som ikke er søde, der følger efter mig. Jeg kan få det så dårligt, at jeg begynder at ryste. Det, jeg skal gøre, er at flytte min tanker hen på en god tanke, der siger, at det ikke er alle mennesker, der er onde.

  • Hvis nogle børn driller andre, eller gør ting, der ikke er godt, så siger de voksne tit, at vi bare skal lade som ingenting, fordi så vil de holde op, når de ikke får opmærksomhed. Det føles bare forkert at tænke sådan, jeg kan blive helt ked af det, og vred indeni.

    Vores kommentar: Det er ikke rigtigt, at man bare skal lade som ingenting - så kan det blive værre - man kan bruge OmTanke viden til at fjerne mobning og skabe et trygt fællesskab.

  • Jeg havde en lærer, som ikke ville hjælpe mig, når jeg havde svært ved at forstå. Det var, fordi jeg ikke helt forstår sproget her i landet. Jeg blev ked af det indeni, og jeg følte, at jeg måske ikke var værd at hjælpe, og så kunne tanken komme, at jeg måske ikke var noget værd i livet. Det føltes ikke rart.

  • Dengang jeg blev drillet meget, fik jeg det meget svært med mine tanker. Det blev på et tidspunkt så sort, at jeg tænkte på, hvordan det ville føles at dø og ikke at være her mere. Det gjorde mig bange. Jeg vil ikke have, at andre skal have sådan en tanke som jeg har haft, jeg vil gerne hjælpe dem.

 

Strikke café

Værktøj: Smitsom OmTanke basis-viden i et lokal-samfund

Strikke cafe - OmTanke der smitter i lokalsamfundet

Vi var omkring 15 kvinder samlet til strikkecafé. På et tidspunkt kom endnu en kvinde, som tidligere på dagen havde deltaget til oplæg om OmTanke for skoleledere. Jeg havde også selv deltaget, og da hun ser mig udbryder hun straks ”VAR det ikke bare godt?” Jeg bekræfter, mens de andre ved bordet begynder at spørge nysgerrigt ind til, hvad hun har oplevet.

Hun fortæller om OmTanke, og hvordan det har givet hende redskaber til samtaler med børnene. En anden kvinde fortæller, at hendes datter i 9. klasse havde været helt opslugt af OmTanke, da de havde haft temadag om det. Datteren var nu begyndt at skrive sange sammen med en veninde inspireret af OmTanke. Moren til datteren var selv taget til borgermøde for at høre, hvad det var, datteren var så opslugt af. Moren var også meget begejstret.

Efter samtalen ved bordet i strikkecaféen har stået på i noget tid med begejstrede stemmer, vender kvinderne ved det andet bord sig om. Ingen af dem har været til oplæg eller borgermøde, men de spørger interesseret ind til, hvad vi snakker om. Snakken om OmTanke står på en stor del af aftenen i strikke caféen.

 

Eksem

Værktøj: OmTanke Eksem Audio for børn

En 7-årig pige med svær eksem lyttede til OmTanke Audio for børn om eksem nogle gange i løbet af nogle uger. Hendes eksem blev dramatisk bedre. I månederne efter - hvis hun kunne mærke, at eksemet var på vej til at komme igen, så gik hun ind på sit værelse, lukkede døren og lyttede til Audioen igen. På den måde kunne hun selv kontrollere sin eksem.

 

Barn i kaos

Værktøj: Historien om tankernes hus

8 år gammel pige på børnehjem. Intelligent og empatisk, men endte ofte i kaotiske situationer og følelser. Hendes pædagog læste Historien om Tankernes Hus. De legede med denne historie i lang tid. Pludselig fik hun en åbenbaring: Jeg kan selv bestemme, hvilke tanker jeg vil have! Det førte til en positiv ændring i hendes velbefindende og opførsel.

 

Depression

Værktøj: Basis-viden

Midaldrende kvinde med depression: ”Dette har ændret mit liv fuldstændigt - jeg er en glad person igen - også om morgenen”.
Hun gør en masse arbejde nu for at fortælle sine medborgere om OmTanke videns-vitaminer.

 

Stof-afhængighed

Værktøj: Hjernens Apotek

En person med livstidsdom for mord. Han lider af alvorlig psykisk lidelse og stof-afhængighed. Efter 3 ugers brug af Audioen Hjernes Apotek fortalte han, at han ikke længere havde stof-trang. Han fortalte, at dette var et bedre fix end heroin, og det fungerede bedre for ham end mindfulness. Flere år senere bruger han stadig Hjernens Apotek dagligt.

 

Omsorgssvigtet dreng

Værktøj: Basis-viden

4 år gammel alvorligt omsorgssvigtet dreng. Han havde intet sprog, og han blev meget forstyrret og destruktiv, hvis et af ​​hans mange ritualer blev brudt, selv i mindste grad. På grund af sin opførsel fik han ofte skæld ud. Han var meget ensom og isoleret, og ingen vidste, hvad de skulle gøre ved situationen.

Ved hjælp af OmTanke Basisviden fik børnehjemmets personale viden om, hvad der sker for et barn, når Alarm-Hjernen bliver over-følsom. Det hjalp dem til at forstå drengens situation og forstå, hvad han havde brug for. Da personalet ændrede adfærd og sørgede for, at drengen kunne føle sig tryg hele dagen, blev han helt rolig, og hans sprog begyndte at udvikle sig.

 

Astma, gigt & angst

Værktøj: Basis-viden & Hjernens Apotek

Ældre kvinde med astma, gigt og angst. Hun brugte viden og inspiration fra OmTanke til at forstå, hvordan hun kunne vælge tanker, der kunne understøtte hendes ønske om en sund livsstil og angstkontrol. Samtidig brugte hun Audioen Hjernens Apotek for hendes smerter.
Med dette lykkedes det hende gradvist at udvikle en sundere livsstil, som forbedrede hendes velbefindende.

 

OmTanke i fængsel

Værktøj: Basis-viden

Udtalelse fra en fængselsleder: “Vores OmTanke workshop er det stærkeste beskyttende tiltag, jeg nogensinde kan huske fra min tid i dette fængsel - og det, som jeg har fået mest positivt feedback på fra mine medarbejdere."

 

Samtale mellem mor & datter

Værktøj: Basis-viden

En mor, som havde deltaget i et foredrag om OmTanke fortæller: “Jeg har aldrig tænkt på mine tanker på denne måde før - at tanker er noget man kan tænke over, og at man kan ændre sine tanker.”

“Jeg har haft en samtale med min datter en hel nat. Hun havde en traumatisk oplevelse for et par år siden, men vi har ikke kunnet snakke sammen om det. Hun havde lukket sig og kunne ikke tage imod hjælp. Vi græd af glæde og lettelse begge to under samtalen, for vi havde med ord om tanker kunnet finde sammen igen. Jeg oplevede, at jeg kunne give min datter kærlighed og beskyttelse for første gang i lang tid.” 

 

Den vigtigste viden

Værktøj: Basis-viden

I forbindelse med et selvmordsforsøg på en skole blev alle forældre inviteret til et OmTanke foredrag om, hvordan man beskytter sine børn og sig selv mod følelsesmæssige chok og traumer.

En far udtalte efter foredraget: “Dette er den vigtigste viden, jeg nogensinde har hørt som forælder på denne skole.”

 

Skizofreni

Værktøj: Basis-viden

Kvinde med skizofreni studerer OmTanke sammen med sin mor, for at forstå, hvad tanker faktisk ér, og hvordan de arbejder inde i hendes sind og hjerne - for bedre at forstå sig selv og sin sygdom.

 

Selvmordstanker

Værktøj: Basis-viden: Opmærksomhed

Midaldrende mand med alvorlige selvmordstanker - udløst af dobbelt selvmord i hans familie. Han gik på opdagelse i OmTanke og fortalte nogle uger senere, at han nu forstod, hvordan hans tanker - og hans selvmordstanker - fungerede i hans sind og hjerne. Og han forstod, at han faktisk kunne bestemme, hvilke tanker han ville have. Så han havde taget en meget stor beslutning i sig selv: At han ikke længere ville være domineret af selvmordstanker! - Det var dét…
Senere brugte han sin nye indsigt til at søge et job, for første gang i flere år - med succes.

 

Stressende jobs

I årenes løb har mange mennesker med meget krævende jobs - fængselsvagter, socialarbejdere, lærere, pædagoger osv. - rapporteret, at de med succes har brugt OmTanke-værktøjer til at beskytte sig mod overbelastning, stress, udbrændthed og PTSD. Læs om vores forskning i temaet Videnskab.

Tilsvarende er OmTanke anvendt af en række internationale produktions-virksomheder som arbejdsmiljø indsats.

 

Stofmisbrug

Værktøj: Basis-viden & Hjernens Apotek

En ung kvinde kom til en lægesamtale med sin mor, som var stofmisbruger (Hash). Efter at have fået OmTanke Basis-viden valgte moderen at prøve Audioen Hjernens Apotek i et par uger. Lang tid efter fortalte hun, at hun var stoppet med at bruge hash.

 

Ny viden

Værktøj: Basis-viden

En deltager ved et OmTanke foredrag fortæller: OmTanke har åbnet mine øjne for de ting, som jeg allerede vidste noget om. Jeg har læst flere teorier om psykens funktion, menneskelige relationers effekter og konsekvenser, både på godt og ondt. Men det er først nu, at jeg forstår fuldstændigt de fleste af de ting, jeg har læst om, fordi OmTanke forklarer disse ting på en klar og simpel og begribelig måde. De inspirationer jeg fik er: At bruge den nye viden i mit arbejde og generelt i livet, for at informere de personer jeg møder og min familie og bekendte og venner, som jeg tror har brug for OmTanke viden. Jeg har altid noget, som jeg ikke kan forstå i nogle mennesker. Mest i deres opførsel eller i baggrunden i deres adfærd og min egen, og nu har jeg endelig fået svar på det meste. Og jeg er besluttet på at prøve denne nye viden af på mig selv og andre, som jeg synes har brug for det.

 

Gade arbejde

En gruppe social gademedarbejdere bruger laminerede OmTanke printbilleder (Alarm-kort, Hjerne-billeder, Tankebobler), som de har med i lommen, når de er ude om natten og snakker med unge i nattelivet. Se Temaet Værktøj til Læring & Trivsel.

 

Tankehus

Værktøj: Basis-viden & Historien om Tankernes HUs

En døgninstitution har bygget et Tankehus i træ (ligesom et dukkehus) - inspireret af Historien om Tankernes Hus.
De har sat små LED-spot-lys ind i rummene (= Opmærksomheden - Hjernens Spotlys).
Børnene leger med Tankehuset sammen med de voksne. De lægger små personlige sedler/tegninger/billeder ind i de forskellige rum i huset, hvor der bor forskellige slags tanker.
De snakker om tankerne i huset - om, hvordan man kan passe på sine tanker - og hvordan man kommer fra ét Tanke-rum til et andet.

 

Hjerner

Værktøj: Tænke-Hjernen & Alarm-Hjernen til print

En mentalt handikappet ung mand har et lamineret print af Tænke- og Alarm-Hjernen hængende i en snor på sin taske. En morgen kommer han til sin skole. Han er meget vred og truende. En kontaktperson spørger ham roligt - Hvad er der i vejen?
Den unge mand griber fat sit Hjernebillede, vifter med det og siger så: Du skal bare lade mig være - jeg er helt blå inde i hovedet… (På billedet er Alarm-Hjernen tegnet blå = symbol på blå Udryknings/Alarm-blink).

Print Tænke-Hjerne og Alarm-Hjerne billeder her.

 

Alarm kort

Værktøj: Basis-viden & Alarmkort
i temaet Værktøj til læring og trivsel

En special-klasse med agressive ADHD teenage drenge. Læreren underviser om Tænke-Hjernen og Alarm-Hjernen fra OmTanke temaet Basis. Alle drengene får et Alarmkort i lommen (læs om Alarmkort + print i temaet Værktøj til Læring & Trivsel). Drengene bruger Alarmkortet, når en af kammeraterne er på vej i Alarm og bliver aggressiv. Efter få uger er antallet af konflikter reduceret dramatisk.

 

Give viden videre

Værktøj: Basis-viden

Ung kvinde med selvmordsforsøg med piller.
1. samtale ved stuegang dagen efter indlæggelsen: Hun informeres om, at hun og pårørende skal have livsvigtig viden om livsfarlige tanker, fordi hun er indlagt med selvmordsforsøg. Det udvikler sig til flere samtaler, hvor hun for hver samtale på eget initiativ inddrager flere og flere familiemedlemmer og veninder. 
For hver ny samtale fortæller hun om OmTanke med sine egne ord til sin familie og sine veninder. Hun opdager, at hun har en vigtig viden, som hun gerne vil give videre til de vigtigste mennesker i hendes liv.